...Jeg ved ikke lige hvad der er sket.
Det er som om jeg ikke kan dele mine dage op i gode og dårlige. De flyder sammen, og er neutrale, næsten alle sammen. -Og så er der altid den her tanke i baghovedet, der siger at man ikke når at gøre det man skal.
Og det gør jeg ikke. Jeg er ved at få stress.
Jeg ved at det er nedern at læse om andre folks problemer, og jeg forventer ikke at I skal bekymre jer, eller kommentere på noget af det. Jeg har snakket med mine forældre om det, og jeg er blevet enig med dem om at skære ned på nogle af de ting jeg laver. Deriblandt min tid på computeren.
Måske holder jeg en lille pause med at skrive her på bloggen, eller sætter det ned til ét indlæg om dagen, eller hver anden dag. Hvis jeg føler mig presset, er der heller ikke stor chance for at jeg kommer på noget interessant at fortælle om. Jeg skal lige indhente mit gode humør.
Dernæst vil jeg skære ned på mit sociale liv. OG NEJ: Jeg mener ikke som i at afskære mig selv fra al menneskelig kontakt, men at jeg vil begrænse det. Jeg får virkelig meget stress af at skulle tale til folk, eller være sammen med mine veninder. For en stund, vil jeg begrænse mig til at være sammen med familien og min kæreste.
Jeg håber på at få en lille smule mere ro i sjælen, når jeg har overstået alt det jeg skal denne uge. Når jeg har overstået noget af det, der står på min liste.
Dagens outfit er meget enkelt, og er lavet for at illustrere at kjolen og David hører sammen. Jeg synes modellen ligner et spøgelse, men det var vel langt hen ad vejen også meningen.
-Nårh jo, og så rundede jeg forresten 4000 sidevisninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar