lørdag den 27. oktober 2012

Favorittørklæder.

Der var en, der spurgte efter det tørklæde jeg fik af min bedstemor, så jeg tænkte at jeg ville lave et indlæg om nogle af de tørklæder jeg har.

 Jeg har ikke huller i ørene, går ikke med meget make-up, lakerer ikke negle, men jeg elsker tørklæder. Så, det er den ting jeg synes er specielt ved mig. Jeg går ikke sådan på udkig efter specielle tørklæder, men jeg har mange af dem, og elsker at have dem på.

 Så, her er nogle af mine yndlings- og mest interessante tørklæder.

Bedstemortørklædet.
Dette tørklæde fik jeg af min bedstemor til min konfirmation. Jeg har kun haft det på én gang (i dag, faktisk) og jeg elsker det. Det er super blødt, tykt og langt. Perfekt til vinteren. -Og så har det en masse spøjse farver.
 Konfirmationstørklædet.
Dette tørklæde fik jeg i samme butik som jeg købte min konfirmationskjole, og det skulle også bruges dertil. Hvid kjole, sorte sko og sort sjal til at dække skuldrene. Ja, det er egentlig et sjal, men det kan også fungere som tørklæde Det er aflangt, let og tyndt.
 Pasteltørklæder.
Jeg har to af samme model. Det ene er mintblåt, og det andet ferskenfarvet. Jeg bliver så glad af at se på de to farver. Der er utrolig mange måder man kan have det på, for det kan både rulles sammen og foldes helt ud. -Det er rektangulært, btw.
 Kinatørklædet.
Det her tørklæde fik jeg af min kusine, da hun boede i Kina. Jeg ville ønske I kunne se det smukke mønster det har, men kameraet kunne ikke opfange det. Det har en meget kraftig lilla farve, og det skinner nærmest. Det er vævet meget skrøbeligt, så jeg passer godt på det, samtidig med at jeg bruger det meget.
 Mallorcatørklædet.
Dette er det klassiske souvenirtørklæde, man kan købe på Mallorca. Det ved jeg, for en i min klasse har et med samme mønster, og det kommer også fra Mallorca. -Desuden var de også overalt, da jeg var der. Det er meget lille, men kanterne har sådan et flot mønster, som jeg er vild med.
 Stjernetørklæde.
Dette er mit nyeste tørklæde, og der er store stjerner på. Jeg købte det sammen med min vinterjakke. Det er utrolig blødt og medgørligt. -Det er kvadratisk.
 Skyggetørklædet.
Jeg kalder det for skyggetørklædet, fordi det minder mig om en skygge, eller røg. Men da jeg så det, troede jeg det var hestehår, lol. Så jeg smuttede over for at kigge, og så var det noget meget bedre. Det er vildt tyndt, men også meget stort, så det er varmt at have på. Det har mønstre med bittesmå stofbolde på.
Så. Jeg håber at I nød at glo på en smule af min garderobe, for den er ærlig talt ikke så spændende.
 Jeg kan godt lide tøj, men jeg har ikke så meget forskelligt af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar