fredag den 28. december 2012

Æv.


...Jeg har lige vasket mit ansigt i danskvand, thi der var ikke vand i vandhanen, eller i de andre huse på vejen. Jeg føler mig fuldstændig lammet uden vand.

Så tror jeg at jeg vil trøste mig selv med at løse den Rubik's cube jeg fik i julegave, eller spille Pokémon Blue. Hvis ikke det var for mine awesome guyfriends, der viste mig hvordan man skaffede sig gameboyspil til sin telefon, havde jeg aldrig været så underholdt.
JD25: Jul
Jeg nåede også at lave et juleoutfit til gSm.
Det er inspireret en lille smule af Grønland.

onsdag den 26. december 2012

Træt.

Hej igen.

Lige nu sidder jeg, 26. december, i sofaen, med mega hovedpine og andre influenzasymptomer. Men jeg blev spurgt, om jeg ikke snart lagde noget nyt ud, her på bloggen.
 Og jo, det skal jeg da.

Har jeg udrettet noget siden sidst? Det må jeg tænke over.
 Jeg har...:
-Læst Parfumen færdig.
-Formået at få mit Sims 3 spil til at gå ned.
-Skrevet en 4 sider lang novelle som er okay.
-Fået tre tolvtaller i mine standpunktskarakterer.
-Nørdet Assassin's Creed - Brotherhood.
-Holdt jul.
-Fået min engelsklærerinde til ikke at bryde sig om mig.
-Været totalt ukreativ.

Så, det er hvad I er gået glip ad. Det er trods alt ikke så slemt. Men jeg tænker over at lave en ny baggrund til bloggen, her. En i en dejlig grå nuance, der er afslappende for øjnene. Sådan bliver dét.
 Jeg har ikke rigtig lyst til at lave noget, lige i øjeblikket. Så skulle det da være at male, eller skrive hvad der kunne ligne en historie, men i min nuværende pre-sygdomsramte tilstand, er det ude for min rækkevidde.


Desuden modtog jeg et super lækkert outfit som julegave fra gSm. Det er lavet af den svenske Junior Designer, Ad0xa (tidligere Usagii), som jeg er kæmpe fan af. Jeg tror jeg smutter på det svenske gSm for at sige tak.

Men altså: Jeg er lidt tom for indlæg, lige nu. Hvad vil I gerne høre om?

mandag den 19. november 2012

gSm Design videoer!

..På en eller anden måde, fik mine drengevenner et tip om at jeg havde lagt videoer ud på Youtube. Dertil blev de på magisk vis også tildelt navnet på min kanal, og et link til mine videoer. Super. Det var pinligt.
 -Men nu HAR jeg lagt 3 designvideoer ud. Jeg regner ikke med at lave flere videoer, før jeg har fundet et nyt program at bruge. Det jeg har brugt til at lave denne optagelse, har jeg kun adgang til i en prøveperiode på 30 dage. Det rigtige koster omkring 1000 kroner.

Så.. Her er alle videoerne. Selve designet tog 6 timer at lave, og det er så kogt ned til 18 minutter i alt.




lørdag den 10. november 2012

Nyt design - Video?

Jeg vil muligvis lægge en speedpaint/design video ud på Youtube, af det her design. Når jeg har fundet den underlægningsmusik, jeg vil bruge.

torsdag den 8. november 2012

Forsømmelse.

Jeg er vist begyndt at forsømme bloggen her. Det skal jeg nok forsøge at lade være med.
 -Men jeg kan da fortælle, at jeg er igang med et par forskellige projekter, der måske vil blive fulgt op på her. Observér:

-Speed-gSm-design video. Til Youtube. (Jeg skal bare lige først finde et program til at optage hvad der sker på skærmen.)
-Diverse indlæg med inspirationsbilleder. (Måske også moodboards. Har nogle temaer parat.)
-Endnu en gSm designguide. (Muligvis omkring denim, eller glimmer.)
-Galactopus design nr. 2.
-Tegne. Noget. Mere.
-Designudfordringer. (Afprøver forskellige svære/avancerede/interessante teknikker, ting og andet bras i gSm designeren.)
-Ny baggrund til bloggen.

Hvis nogen kunne have idéer til andet jeg kunne foretage mig, så skriv en kommentar.

onsdag den 7. november 2012

Så har jeg styr på det hele.

..Indtil videre.
Og så tror jeg, at jeg har lavet de tre ponies færdige. Fra venstre til højre: Pearl, Quartz, Marble.

tirsdag den 6. november 2012

Wow, wow wow.

Så lavede jeg også for gangs skyld et outfit. Et, hvor jeg gik crazy med hårpynt, og sådan.


Skitser fra i år og omegn.


Nu er min gamle notesbogs sider ved at være talte. Ny skriveplads er ved at rinde ud. Så, jeg tænkte at jeg ville poste nogle af mine bedste skitser, fra den.

Jeg ville så gerne have tilbragt lidt af tiden efter skole, med at hygge mig udenfor i min dynejakke med en skål varm mad, og så se et afsnit eller to af en tvserie på min iPad. -Men nej! Så begyndte det at regne.
 Så jeg sad istedet indenfor med min dyne over min computer og jeg, for at isolere lyden når jeg skulle optage mine meget fornemme lektier, i form af en lille kortfilm med indtalte stemmer.
Det. Var. Varmt.

søndag den 4. november 2012

Ny profil, og Chopin.

Nu hvor jeg gætter på at efteråret er så godt som overstået, kan jeg lige så godt komme med Chopin's Regndråbepræludium. Det er meget sent jeg ligger den ud, siden det nu er et præludium. Jeg burde have lagt den ud, da jeg lavede bloggen.
 Så nu er det et Regndråbepostludium. Fordi det kommer i slutningen. Jeg havde tænkt mig at tegne noget til det, men det kommer nok en anden dag. Hvis der er nogen, der er interesserede.

Jeg har siddet og arbejdet på diverse skoleprojekter, og er kommet ret langt. Jeg føler at jeg har fået mere styr på de ting jeg laver, så jeg tillod mig at hyggemed at lave min gSm profil idag, mens jeg spiste noget af den kage, min mor har bagt.
 Bagefter sad jeg og så et naturprogram om bjørne, mens jeg tegnede. Jeg kan godt lide bjørne.

 Jeg håber det er okay, at jeg ikke har lagt nogen outfits ud på det seneste. Jeg er løbet lidt tør for idéer.

lørdag den 3. november 2012

Ny gSm profil.

Her har I en lille teaser, til mit nye profil design på goSupermodel:
 ..Og det var så det.

fredag den 2. november 2012

Rævekast?

I fransk timerne handler alle mine opgaver om ræve. Alle. Og jeg er på en eller anden måde blevet overbevist om, at der findes en sportsgren der hedder rævekast. Hvad det går ud på, aner jeg ikke.
 Så jeg måtte improvisere i dagens anledning, hvor vi skulle chille i vikarens selskab, og "lave fransk". Det stod på et eller andet med sportsgrene, hvor jeg så endte med at skrive om rævekast. Jeg tror jeg ville være lige så god til at fortælle om en faktisk eksisterende sportsgren på fransk, som jeg var med denne.

Og, altså. Efter du har iført dig det særlige rævekastningsudstyr (sko, handsker, hat, briller). Bør du finde din ræv. Sørg for at den har spist ordentligt, inden du kaster med den. Den skulle nødig få ondt i maven af at spise kattemad, eller fiskefoder. Brug nettet til at slynge den gennem luften.

 Det var lidt om rævekast.

torsdag den 1. november 2012

Poniiiies.


Jeg fik den idé, at jeg ville tegne nogle my little ponies. Inspireret af MLP serien Friendship is Magic, der for øvrigt kører deres 3. sæson meget snart. De tre ponies her er tegnet på min iPad i Sketchbook Pro, med en tablet pen. De er ikke færdige endnu, men de er inspireret af henholdsvis perler, kvarts, og marmor.

onsdag den 31. oktober 2012

THIS IS HALLOWEEN.

This is Halloween fra Tim Burton-filmen Nightmare Before Christmas, sunget af hvad der nok er mit yndlingsband, Panic! at the Disco.

Dette er nok det bedste halloweenoutfit jeg kan mønstre, og jeg har da også lavet nogle ret halloweenagtige sæt her på det seneste. Jeg har egentlig aldrig selv fejret Halloween.

Nå. Men jeg er lige kommer hjem fra forfatterskole, og er meget træt. Jeg tror jeg vil bruge resten af aftnen sammen med mine forældre. Jeg har ikke rørt computeren før nu, og det er gået op for mig, at jeg ikke kan få mere end 20 views, hvis ikke jeg logger på gSm også. Æv.

tirsdag den 30. oktober 2012

Stress overload!


...Jeg ved ikke lige hvad der er sket.
 Det er som om jeg ikke kan dele mine dage op i gode og dårlige. De flyder sammen, og er neutrale, næsten alle sammen. -Og så er der altid den her tanke i baghovedet, der siger at man ikke når at gøre det man skal.

Og det gør jeg ikke. Jeg er ved at få stress.
 Jeg ved at det er nedern at læse om andre folks problemer, og jeg forventer ikke at I skal bekymre jer, eller kommentere på noget af det. Jeg har snakket med mine forældre om det, og jeg er blevet enig med dem om at skære ned på nogle af de ting jeg laver. Deriblandt min tid på computeren.
 Måske holder jeg en lille pause med at skrive her på bloggen, eller sætter det ned til ét indlæg om dagen, eller hver anden dag. Hvis jeg føler mig presset, er der heller ikke stor chance for at jeg kommer på noget interessant at fortælle om. Jeg skal lige indhente mit gode humør.

Dernæst vil jeg skære ned på mit sociale liv. OG NEJ: Jeg mener ikke som i at afskære mig selv fra al menneskelig kontakt, men at jeg vil begrænse det. Jeg får virkelig meget stress af at skulle tale til folk, eller være sammen med mine veninder. For en stund, vil jeg begrænse mig til at være sammen med familien og min kæreste.

Jeg håber på at få en lille smule mere ro i sjælen, når jeg har overstået alt det jeg skal denne uge. Når jeg har overstået noget af det, der står på min liste.

Dagens outfit er meget enkelt, og er lavet for at illustrere at kjolen og David hører sammen. Jeg synes modellen ligner et spøgelse, men det var vel langt hen ad vejen også meningen.

-Nårh jo, og så rundede jeg forresten 4000 sidevisninger.

Hygge med 3.-klasserne.

Jeg har tilbragt dagen i selskab med 3. klasse. Og i denne sammenhæng har jeg siddet og tegnet sammen med 5 piger.
De sagde hele tiden ting som: "Ejh, jeg tegner helt vildt grimt!" eller, "jeg kan ikke finde ud af det, jeg vil ikke!"
 Og så spørger de deres veninder, om de ikke også synes de tegner grimt. Selvom de i virkeligheden ikke synes det er grimt, og bare vil have folk til at sige det er pænt.
-Og det er ikke engang sikkert at det er noget de vender sig af med. Det ved jeg, for jeg har hørt en milliard piger på min egen alder sige det nøjagtig samme.
For pokker da. Sådan noget tænder jeg helt af over. Jeg kan ærlig talt ikke forstå hvorfor det er så vigtigt hvad folk synes om det man laver; eller i det hele taget HVORFOR man lader sig stoppe, fordi man ikke selv synes det er pænt.

Men jeg tror, det er sådan noget piger har specialiseret sig i. De siger noget negativt om sig selv (fx, "jeg synger grimt, jeg tegner grimt, jeg er grim, min guldfisk er grim!!!"), og så forventer de at alle de andre tøser omkring dem skal fortælle det modsatte. Det er en måde at generere selvtillid eller opmærksomhed på, tror jeg. Jeg gør det selv, af ren vane.

 Nå... Men pludselig ville fire af pigerne have mig til at tegne ting for dem. Så jeg fik lavet nogle 3-minutters enhjørninger og alicorns:
Eh, jeg har lige redigeret lidt i den her. Man kunne ikke se enhjørningen.


Så klippede de dem ud, og lavede en baggrund til dem. Sødt c:

...Og så ville de have kjoler:




En af dem var så sød, at tegne mig, der havde kjolen på. Aww!
-Og dette er nok det eneste billede du for at se af mig, indtil videre.
..Og så fandt jeg en (lettere klam) billet til Paranormal Activity 4 ude på stien. Jeg synes det var lidt sjovt.


mandag den 29. oktober 2012

DAVID. BOWIE.

Goddag, folkens.


Jeg nåede lige at lave dette outfit, da jeg blev informeret om at min kære bevingede løve, David Bowie var kommet frem. Han kan fås i VIP pakkerne i morgen og på onsdag. Jeg fik ham i gave, for at reklamere for ham. JESUS CHRIST. Jeg er allerede gået i reklame-mode. Ikke godt.

Bowie er inspireret af fabeldyret manticora, som er en blanding af en løve, en drage og et menneske (og skorpion, i denne sammenhæng), lidt ligesom en sphinx.
Men her er han så, Bowie. Og lige som med min tidligere, matchende kjole, har gSm lavet om på ham. Du kan sammenligne her:


Jeg synes jeg har udviklet mig meget i det at lave dyr. En sammenligning, igen, af mine Halloween dyr, 2011 og 2012.

Jeg glæder mig allerede til at finde på noget til næste år.

søndag den 28. oktober 2012

Dragefraktal.

Jeg har nu forsøgt at lave min egen fraktal. Det var meget sjovt, men jeg er ikke så god til det. Jeg har bare tegnet en streg, og så roteret den 270 grader og sat den ovenpå en anden streg, ret mange gange.

 Jeg arbejder samtidig på en ny goSupermodel profil til mig selv. Jeg mangler dog en spændende farvekombination til den. Jeg arbejder på sagen.

Det er først nu jeg har hittet ud af den her zebrating. Det er en elefant, blandet med en zebra. Ørene, striberne og fødderne er fra en zebra, og resten er fra en elefant. Yay.

Kamæleoner er okay.


Jamen, det er de da. Se lige alle farverne.
 -Og nej, kamæleoner kan ikke skifte farve når som helst hvor som helst og til hvad som helst. Det er heller ikke alle kamæleoner, der kan skifte farve.
 Så meget mere ved jeg heller ikke om kamæleoner, jeg synes bare de er okay.

lørdag den 27. oktober 2012

Galactopus spontant design - Færdig.

Jeg besluttede mig for at blive på computeren lidt ekstra tid, så jeg færdiggjorde designet.
Hvad synes I? Ser det okay ud?
Jeg mener at jeg har fanget nebula/galakse delen udmærket med skoene og nederdelen. Det mere klassiske er nok toppen og dens form. Og så er der selvfølgelig blæksprutten <3

Hvis du vil se moodboard'et som var mit udgangspunkt til designet, så klik her.

Jeg har lavet en gif, hvor man kan se hvordan designet skrider frem:

Så, nu går jeg vist i seng.

MIG, AGGRESSIV?!


Jeg var ved havnen for at tage billeder sammen med min far i dag. Hold dog op, hvor var det koldt.
 Men vi hyggede os igen med at tage billeder. Måske vil jeg uploade nogle af mine, lidt senere, eller ved en anden lejlighed.

Jeg er nu kommet endnu længere med mit design. Jeg har både lavet blæksprutten, skoene og skørtet. Jeg skal til at lave et underskørt i morgen.
 Er der nogen der har idéer til, hvad jeg måske kunne tilføje?


Men nu til sagen.
 Jeg er indenfor det sidste stykke tid blevet meget aggressiv. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor, selv.
  Men ikke som i at gøre udfald-, eller komme med spydige kommentarer mod andre, jeg kan bare godt blive hysterisk nogle gange. Jeg tror det er fordi der er alt alt for mange mennesker der forventer noget af mig. For eksempel, at jeg lige skal gøre dit og dat, på et givet tidspunkt, at jeg liiiiiige skal tage mig tid til at snakke med den og den person, når jeg er midt i noget andet jeg gerne vil fordybe mig i.
 -Det kan godt være at I synes jeg overreagerer, men der skal ikke meget til, før jeg bliver stresset. Jeg plejer at være god til at tage det roligt og være ligeglad med ting der virker irriterende, men jeg har åbenbart fået en meget kort lunte, indenfor nyere tid.

 Jeg håber bare at det går over hurtigt. Det er så nemt for mig at skyde skylden på omverdnen, men jeg kan ikke lide det.

Nogen der ved, hvordan jeg kan blive mindre aggressiv?

Favorittørklæder.

Der var en, der spurgte efter det tørklæde jeg fik af min bedstemor, så jeg tænkte at jeg ville lave et indlæg om nogle af de tørklæder jeg har.

 Jeg har ikke huller i ørene, går ikke med meget make-up, lakerer ikke negle, men jeg elsker tørklæder. Så, det er den ting jeg synes er specielt ved mig. Jeg går ikke sådan på udkig efter specielle tørklæder, men jeg har mange af dem, og elsker at have dem på.

 Så, her er nogle af mine yndlings- og mest interessante tørklæder.

Bedstemortørklædet.
Dette tørklæde fik jeg af min bedstemor til min konfirmation. Jeg har kun haft det på én gang (i dag, faktisk) og jeg elsker det. Det er super blødt, tykt og langt. Perfekt til vinteren. -Og så har det en masse spøjse farver.
 Konfirmationstørklædet.
Dette tørklæde fik jeg i samme butik som jeg købte min konfirmationskjole, og det skulle også bruges dertil. Hvid kjole, sorte sko og sort sjal til at dække skuldrene. Ja, det er egentlig et sjal, men det kan også fungere som tørklæde Det er aflangt, let og tyndt.
 Pasteltørklæder.
Jeg har to af samme model. Det ene er mintblåt, og det andet ferskenfarvet. Jeg bliver så glad af at se på de to farver. Der er utrolig mange måder man kan have det på, for det kan både rulles sammen og foldes helt ud. -Det er rektangulært, btw.
 Kinatørklædet.
Det her tørklæde fik jeg af min kusine, da hun boede i Kina. Jeg ville ønske I kunne se det smukke mønster det har, men kameraet kunne ikke opfange det. Det har en meget kraftig lilla farve, og det skinner nærmest. Det er vævet meget skrøbeligt, så jeg passer godt på det, samtidig med at jeg bruger det meget.
 Mallorcatørklædet.
Dette er det klassiske souvenirtørklæde, man kan købe på Mallorca. Det ved jeg, for en i min klasse har et med samme mønster, og det kommer også fra Mallorca. -Desuden var de også overalt, da jeg var der. Det er meget lille, men kanterne har sådan et flot mønster, som jeg er vild med.
 Stjernetørklæde.
Dette er mit nyeste tørklæde, og der er store stjerner på. Jeg købte det sammen med min vinterjakke. Det er utrolig blødt og medgørligt. -Det er kvadratisk.
 Skyggetørklædet.
Jeg kalder det for skyggetørklædet, fordi det minder mig om en skygge, eller røg. Men da jeg så det, troede jeg det var hestehår, lol. Så jeg smuttede over for at kigge, og så var det noget meget bedre. Det er vildt tyndt, men også meget stort, så det er varmt at have på. Det har mønstre med bittesmå stofbolde på.
Så. Jeg håber at I nød at glo på en smule af min garderobe, for den er ærlig talt ikke så spændende.
 Jeg kan godt lide tøj, men jeg har ikke så meget forskelligt af det.

fredag den 26. oktober 2012

Et lynindlæg her den 26.

Ja. Jeg er lige blevet færdig med at se filmen Inception, og nu forstår jeg til fulde hvad folk mener med en drøm inde i en drøm inde i en drøm inde i en drøm inde i en drøm, som er den eneste form for forklaring af handlingen, jeg nogensinde har fået.
 Jeg er meget træt, så jeg kan ikke rigtig få min hjerne til at komme på noget at skrive.
Min hjerne er vist ikke så fuld af bras som jeg troede.
 -Eller også er den bare fyldt med støvede idéer, som man ikke har lyst til at forfine eller placere uden for pulterrummet.

Men jeg har lavet et pre-halloween outfit. Der er brugt syv nederdele.

Og så musik. Godnat.

Svar på spørgsmål.

Nu har jeg taget mig tid til at svare på alle spørgsmålene. Det tog sin tid, så de kommer lidt sent ud.
Hvad jeg har konkluderet af det her: Jeg kan ikke bestemme mig for yndlings-ting.

Hvordan har du det ligenu?
 -Jeg fryser, og jeg skal skynde mig at svare på spørgsmål.

Hvordan er du som veninde?
 -Tænksom, men ikke særlig trofast. Det er fordi jeg hader når en veninde klistrer til én. Jeg kan ikke lide altid at skulle underholde en veninde.

Har du en bedsteveninde?
 -Nej, ikke rigtig. Jeg har altid undgået det her med bedsteveninder, fordi jeg mener at man binder sig for meget til hinanden. Så går man pludselig fra hinanden, og ingen er glade. Så er det bedre at have en masse gode veninder.

Hvad hedder din yndlings blog?
 -Sysbjerre.dk. Og som navnet antyder, så er det Sys Bjerres blog. Hun skriver cirka hver måned, og hvert indlæg er værd at læse. Hun er simpelthen så sjov, og klog.

Hvad er din yndlings is?
 -Jeg kan lide næsten alt slags is. Men min yndlings må nok være den klassiske, hvide citronsorbet.

Spiller du musik i din fritid?
 -Ja, klaver. Jeg har spillet siden jeg var seks, og er ble vet undervist af min far.

Hvor gammel er du? 
 -Jeg er lige nu fjorten. Altså en 98'er.

Hvordan kom du på Gosupermodel? Eller-"fandt" det for første gang?
 -Jeg kan huske at alle pigerne i klassen snakkede om det. Så ville jeg også være med. Da jeg endelig kom i gang med at spille det, var de andre stoppet.

Hvad er din yndlings blyant, altså, 1B, 2B, 3B osv.?
 -2B. Intet så gennemført-okay som en 2B.

Hvad er dit yndlings dyr?
 -Jesus Christ, den er svær. Jeg elsker i det hele taget alle dyr. (Undtagen hvepse. Eww.)
 Men jeg kan godt lide katte. Og hjorte.

Er du glad for dit liv?
 -Ja, meget. Selvfølgelig er det lidt stressende sommetider, men det må man tage med.

Er du tilfreds med dig selv?
 -Når jeg spejler mig i vinduer. Vinduer er gode.

Vil du gerne være berømt?
 -Næh. Hvad skulle jeg bruge det til?

Kan du synge?
 -Alle kan synge. Undtagen krokodiller, for de har ingen stemmebånd. Og giraffer..

Skriver du dagbog?
 -Jeg har gjort, men jeg fyldte bogen ud. Jeg har overvejet at få en ny, men jeg skal først skille mig af med den gamle.

Hvornår startede du med at designe?
 -Da jeg startede på gSm. Før det, interessrede jeg mig slet ikke for tøj.

Hvad hedder du?
 -Benedicte.

Er du egoistisk?
 -Ja, meget. Jeg tænker på mig selv, men det betyder ikke, at jeg ikke også kan finde ud af at tænke på andre.

Synes du at du kan tegne?
 -Alle kan da tegne, så selvfølgelig synes jeg det.

Har du meget selvtillid?
-Det svinger lidt. Den ene dag har jeg meget- og den anden dag lidt selvtillid. Jeg tror det er fordi jeg kommer til at sammenligne mig selv med andre.

Har du nogensinde kysset en af eget køn?
-Ja. En gang i de små klasser, for sjov.

Hvem er du fan af?
-Jeg er ikke decideret fan af noget som helst. For man skal mere end at kunne lide den givne person/ting, for at kunne være fan. Man skal engagere sig. Og jeg tager mig ikke så meget tid til at engagere mig i fx. berømtheder. -Men hvis jeg skulle sige noget, ville det være Pewdiepie, Panic! at the Disco og My Little Pony - Friendship is Magic.

Hvad er din drøm?
-Min største drøm er at kunne producere mit eget computerspil, film, eller bog.

Hvad er det skøreste du nogensinde har gjort?
-Jeg gør mange mere eller mindre skøre ting, men ikke nogen der er særlig bemærkelsesværdige.

Er du forelsket?
-Ja, i min kæreste.

Har du gjort noget du fortryder?
-Meget. Utrolig meget. Men hvem har ikke det?
Jeg har været ligeglad med omverdnen og folk omkring mig. Det gør ikke én synderlig populær, så det er jeg stadig ved at vende mig af med.

Hvordan har du det med at designe?
-Rigtig godt. Ellers ville jeg ikke fortsætte med det.

Har du en deviantart.com?
-Nej, men jeg er meget interessseret i DA. Jeg kigger på siden for at få hjælp til mine tegninger.

Har du twitter?
-Ja, men jeg bruger det ikke.

Har du Instagram?
-Nej.

Hvad mener du om musik?
-Behøver man at mene noget om musik? Der er noget der har ligget i menneskets kultur siden,- altid. Det er i vores natur, vores slægt, vores barndom at kunne lide musik.

Tegner du også i hånden?
-Selvfølgelig. Jeg bruger for det meste almindelige blyanter. Ellers kan jeg også godt lide at bruge farveblyanter, oliekridt og kuglepen.

Ser du Voice?
-Nej, for jeg kan bedre lide at se Maestro, der kommer på samme tid.

Hvilket land, er dit yndlings?
-Åh, der er så mange lande, og de er alle sammen specielle. Jeg tror ikke at jeg ved nok om er land, til at kunne kalde det min favorit.

Hvis du kun måtte vælge ét par sko du skulle gå med hele resten af dit liv, hvilke skulle det så være? ;)
-Uh, den var svær. Må man tage skoene af?
 Jeg tror jeg vælger et par korte gummistøvler med blødt for. Jeg har det nemlig med at fryse mine fødder ret meget.

Overvejer du egentligt at ligge endnu en design guide ud?
-Selvfølgelig! Jeg har ihvertfald idéer til tre nye guides, og har fået anbefalet en masse ting jeg skal lave en guide til.

Hvilken mobil har du? Og hvordan ser den ud, altså er den smadret? Eller hvilket cover hvis du har et?
-Jeg har en HTC Wildfire, stadigvæk i god stand efter næsten to år. Kun én synlig skramme på kanten af den, og jeg har ikke engang et cover.

Hvad kan få dig til at smile?
-Heh, når min kæreste smiler til mig. Så kan jeg ikke lade være.

Hvad fortrækker du? Lyst, eller mørkt chokolade?
-Mørk og hvid chokolade. Mørk fordi den er sundest og smager interessant, hvid fordi den er sødest og smager bedst. Jeg foretrækker ren chokolade frem for chokolade med fyld.

Hvad kan du ikke tåle?
-Det er ikke nogen rigtig allergi, men jeg kan ikke tåle stik eller bid fra insekter. -Den eneste undtagelse er heldigvis myg.

Har du nogen forbier? Begrund dit svar.
-Jeg har ikke nogen fobier. Der er selvfølgelig ting jeg er bange for, men ikke nok til at kunne kalde det en fobi. Men for at nævne noget, er jeg bange for ild.

Hvor ofte lyver du?
-Sommetider lyver jeg. Men jeg bruger ikke løgne, der kan skade andre. Kun dem der kan skade mig selv, hvis det bliver opdaget. Jeg siger ikke ting der er direkte usande, men jeg lyver for at gøre enkle hverdagsting lettere.

Hvad fortrækker du? At kunne flyve, eller bare at kunne styre en bil?
-Flyve! Jeg har altid drømt om at kunne flyve. Både bevidst og i sovende tilstand.

Hvor meget har du designet på gSm?
-Jeg har 37 sider med designs, og der er 12 på hver side. Det vil sige 444 designs. Dog er mange af dem private, så de ikke kan ses.

Har du dyr?
-Jeg har min kat, som jeg også har billeder af her på bloggen. Han er omkring syv år gammel, doven og en smule dum, men meget sød.

Hvor lang tid kan du holde vejret?
-Et minut, højest. Men jeg kan dykke 50 meter.

Hvordan er dit liv i øjeblikket?
-Det er godt, synes jeg selv. Jeg har ikke nogle store problemer, andet end dem jeg selv bilder mig ind at jeg har.

Hvad er dit yndlingsfag og hvorfor?
-Fysik. Fordi min kæreste gerne vil være sammen med mig, der.

Hvad er dine interesser?
-Historie, fysik, biologi, kunst, litteratur og selvfølgelig internettet. Det må være det, tror jeg.

Hvad musik lytter du til?
-Næsten alt. Også ting jeg synes er absurde.

Yndlingsbog?
-Det må være Mytteri af John Boyne, der handler om mytteriet på HMS Bounty.

Hvem inspirerer dig mere end nogen anden?
 -Der er så mange mennesker der har inspireret- eller haft indflydelse på mig og det jeg laver. Det er nemmere for mig at svare på, hvis jeg bytter hvem ud med hvad. Jeg bliver rigtig inspireret af musik, medier, mine venner, bøger og naturen.
-Men hvad var ikke med i spørgsmålet. Den person der har inspireret mig mest, må nok være Leonardo Da Vinci og hans syv principper.

Hvilke sprog kan du tale? Vil du gerne lære andre sprog?
-Dansk (selvom jeg har tendens til at snøvle), og så godt som flydende engelsk. -Og en lille smule fransk, da jeg har det i skolen. Jeg vil rigtig gerne lære flere sprog. Jeg går efter også at lære spansk, fordi der er så mange der taler det.

Hvis du kunne bo et hvilket som helst sted i verden, hvor ville det være?
-Det ved jeg egentlig ikke. Igen, jeg har ikke set nok af verden, til at vide hvad jeg synes bedst om.

Hvad er dit drømmejob?
-Forfatter, kunstner, eller at stå for concept art'et på et computerspil.

Hvad ville det første være, du gjorde, hvis du blev statsminister?
-Træde af. Jeg duer ikke til at have magt. Jeg kan ikke lide tanken om at komme til at skuffe folk.

Hvad er din yndlingsfarve?
-Det er kongeblå/marineblå.

Te eller kaffe?
-Te. Jeg har ikke lært mig selv at drikke kaffe endnu. Jeg udsætter det så længe jeg kan.

Dit celebrity-crush?
-Brendon Urie. Amen, han er simpelthen så lækker.

Hvis du kunne ligne hvem som helst, hvem skulle det så være?
-Ikke nogen. Jeg bryder mig ikke om tanken om at ligne en anden end mig selv. Jeg ville ihvertfald foretrække ikke kun huskede mig som fx. hende-der-ligner-Oprah-Winfrey.

Beskriv dig selv med tre ord?
-Neurotisk, optimistisk, kreativ.

Livret?
-Sushi!

Yndlingsfrugt?
-Litchi frugt, eller dragefrugt.

Drømmefrisure/hårfarve?
-Glat i den ene side, krøllet i den anden.

Yndlingsserie?
-My Little Pony - Friendship is Magic, Merlin, eller House MD.

Sådan. Jeg håber at mine svar her har været fyldestgørende. Hvis du har flere spørgsmål, kan du stille dem i kommentarene. Jeg vil nu se Inception.

torsdag den 25. oktober 2012

Origami.

Jeg har i dag ikke haft andet på hjernen end origami. Det, grundet at jeg om cirka tre uger skal prøve at leve af det. -Eller, jeg skal sammen med en veninde forsøge at få 0. til 3.-klasses elever til at producere og sælge nok papirklip, til at jeg kan betale min frokost. Eh.
 -Det er et skoleprojekt. Oven i det, skal jeg pushe kakaopulver og iste til dem. Jeg håber ihvertfald at jeg får mad i den uge.

Dette er min selvopfundne origamiskildpadde. Den er foldet ud af en brochure fra min skole.



Men altså, jeg har lagt min hjerne i origamiens folder. (Get it? Hahaha.)

 Jeg går ud fra at I har fået nok af musik fra det første indlæg jeg lagde ud i dag, så jeg undlader et dagens musiknummer.

Til gengæld har jeg lavet et outfit, som jeg egentlig ret godt kan lide. Det blågrønne og det lilla i kjolen gik godt til påfuglehunden, og hvis du kigger efter kan du se at make-uppen er både grøn, lilla og hvid.

Top 3 bedste sangere, akustisk.

Jeg har længe gået med idéen om en top-et-eller-andet. Og jeg ville så gerne lave en med de dygtigste sangere, men eftersom der findes så mange måder at ændre og forfine stemmer via computeren, indså jeg at det ville blive meget svært for mig. Så jeg tænke at jeg ville lave det med de dygtigste akustiske sangere istedet. -Efter min mening.

Så, jeg håber at I hygger jer mens jeg forsøger at gøre mig klog på musik.

3. pladsen: Hayley Williams
Hayley Williams fra Paramore har en meget flot og ren stemme. Den kan både være blød, hæs, og kraftig. Hun synger aldrig falsk. Hvad jeg bedst kan lide ved hende, er de steder hvor hendes stemme pludselig knækker over, eller den korte, lille vibrato hun laver ved enden af hver sætning.

2. pladsen: Marina Diamandis
Marina fra Marina and the Diamonds er om muligt endnu mere speciel. Hun har en meget interessant stemme, og det lyder som om hun kan rigtig meget med den. Hun har en meget køn falset, og hun kan komme meget dybt ned i tonelejet.

1. pladsen: Brendon Urie
Brendon Urie fra Panic! at the Disco. Han kan det hele, og oven i det er han charmerende som ind i helvede. Jeg regner med at hans stemme ligger over en cirka en milliard oktaver, for han går lynhurtigt fra det helt mørke, til det helt lyse. Og så synger han så lækkert, at lyden nærmest glider gennem hele kroppen på én, og langsomt smelter ens hjerte. Jesus.


Det var vidst det jeg havde at sige.

onsdag den 24. oktober 2012

Så. Træt.

Min døgnrytme er ødelagt.


Jeg var mega træt i dag, så jeg er lettet over at det er overstået. Jeg fik læst bogen jeg skulle bruge til forfatterskole, men vi fik så nogle flere lektier for. Det har aldrig været så slemt.
 Jeg går til undervisningen på andet år, og jeg kan egentlig godt lide det. Men dog, det at skrive interesserer mig pludselig ikke så meget som det gjorde før. Jeg er lidt i tvivl. Det kan godt være at jeg mister lysten, fordi jeg ikke er så produktiv som de andre er. -Det vil sige, de får produceret en helvedes masse tekst når vi laver hurtigskrivning, og jeg har kun et meget lille stykke. Jeg ved ikke rigtig hvad der sker.

Vi havde om genren gotik, i dag. Det vil sige, det med vampyrer og varulve og sådan.
 -Og nej, det vil ikke sige Twilight. Gotik er mere en slags psykologisk gyser, der fortæller om menneskets skyggeside. -Derfor skulle jeg læse Dr. Jekyll & Mr. Hyde.


Dagens outfit er lidt sigøjnerinspireret. Eller, det var det som udgangspunkt.

Videre til blæksprutte:
Jeg har det som om mine indlæg gentager sig selv en smule..
 Men nok om det. Jeg tror jeg vil gå i seng nu.

Åh, og dette er desuden mit halvtredsindstyvende indlæg.