-Og så var det her at jeg skulle leverer alle de billeder, som jeg tog da jeg var til koncert med Sys Bjerre i fredags. Men nej. Nu er det lidt for sent. Jeg tog desuden kun ét billede.
Jeg. Elsker. Sys Bjerre. Hun er en af de få (hvis ikke også den eneste) personer, som jeg frivilligt ville begive mig ind i et internetforum fyldt med trolls og andet bras, for at forsvare. Hun er det tætteste man kommer på et idol hos mig. Jeg er ikke typen der idoliserer berømtheder, men med Sys kan det godt gå. Jeg har vist også nævnt på et tidspunkt, at jeg læser hendes geniale blog.
Desuden har jeg fået Skype. Det er sjovt. Jeg havde aldrig troet at man kunne blive så afhængig af socialt samvær, klokken to om natten. Det har gjort, at jeg har fået smag for at spille Minecraft igen. Multiplayer hygge. Så, jeg er gået tilbage til mit projekt, som gik ud på at lave min egen texturepack til spillet. Altså, lave om på hvordan alle firkanterne ser ud. Jeg har også hygget mig med Sims (som jeg var nødt til at afsintallere, tidligere), og nydt at bygge mit eget hus. For en gangs skyld.
Jeg vil måske ligge nogle billeder ud af min texturepack som den ser ud nu; og det hus jeg har bygget i Sims, senere.