*Eller, om eftermiddagen, eller efter man har brugt seks timer på at lave projektopgave.
..Og så tegnede jeg en skovsø med oliekridt. Jeg har sjældent haft det så sjovt, selvom det måske ikke ser så godt ud. Jeg er også netop blevet forelsket i det. -Oliekridt, altså. Jeg tror det er et materiale lige for mig.
Jeg har det med at gå rundt og vente på, at jeg finder det helt perfekte materiale at arbejde med. Jeg har prøvet, akvarel, akryl, vandfarve, farveblyanter, tegneblyanter, tuscher, penne, den slags. Men der er mange andre ting jeg gerne vil prøve at bruge: Oliemaling, markers, kul, spraymaling og farvekridt.
I må meget gerne fortælle om jeres oplevelser med forskellige materialer til at tegne- eller male med. Jeg vil gerne høre om positive og negative sider ved de forskellige ting.